Gæringsmetode |
|
Efter Harald Tietze's første publikation om Kombucha, modtog han mange kommentarer og forespørgsler fra folk i det Østlige Europa. Disse folk mindedes deres mødre eller bedstemødre som havde store beholdere med 20 litre eller mere, opbevaret et varmt sted. Folk drak drikken efter behov, og nu og da blev beholderne fyldt op med sødet te. Dette var kontinuerlig gæring. Kombucha brygning er en meget enkel proces fra Østen. Ofte, når ting fra Østen kommer til Vesten, vil folk gøre en videnskab ud af noget helt enkelt. Vestlig portionsbrygning er et typisk eksempel på dette, og også de mange eventyr og rygter, som er opstået i den Vestlig Verden. Kontinuerlig gæring har mange fordele frem for den Vestlige portionsbrygning. Man har ikke hørt om problemer i forbindelse med den type gæringsmetode. Kontinuerlig gæring er desuden lettere og hurtigere, og har også den fordel, at den større mængde væske ikke reagerer så hurtigt på temperatursvingninger. De større beholdere kan også stå på en opvarmningbakke og dermed opretholde en ensartet brygningstemperatur. Efter egen erfaring (Trevor R. Vaughan), er kontinuerlig gæring den ideelle gæringsmetode til brygning af Kombucha til almindeligt husbehov. For at kunne starte med kontinuerlig gæring skal du bruge en beholder som passer til Kombuchabrygning. En blyfri og syrebestandig, glaseret lerbeholder, som på samme tid er en smuk dekoration i køkkenet, er ideel. Begynd med mindst 10% selvstarter (Moder te, gæret te) på samme måde som når du laver portionsbrygning, men ganget op med den te- og sukkermængde pr. liter, som du skal anvende i beholderen. Hvis du har mere selvstarter bryg til rådighed, benytter du så meget du har. Når du for eksempel begynder med 10 liter, multiplicerer du med 10, hvad du bruger til 1 liter bryg. Hæld teen i gæringsbeholderen, når den er afkølet. Tilføj selvstarterbryggen og et stort stykke Kombuchakultur. Det gør ikke noget, hvis kulturen synker til bunds. En ny kultur vil udvikle sig på overfladen af bryggen. Efter 6-10 dage, afhængig af temperatur, mængden af bryg og mængden af selvstarterbryg, kan du påbegynde prøvesmagningen, ved at bruge hanen på gæringsbeholderen. Begynd med at drikke, når den smager 'cideragtigt' . Påfyldning er nødvendig, når ca. 30% af bryggen er aftappet. Fyld op med te og sukkeropløsning som ved portionsbrygning. Hæld ikke hed te på gæringsbeholderen, lad den køle fuldstændig af inden påfyldning på gæringsbeholderen. Når påfyldning er sket lades bryggen i fred i 2-3 dage inden du påbegynder aftapning. Når du fylder op, kan du forandre smagen og dermed få en ny smagsoplevelse. Benyt te efter dine ønsker og behov. Børn synes om en blanding af Vilde solbær, hindbær og anden frugtte. Brug frugtte i forholdet 3 dele ordinær te til 1 del frugtte uden dog at overdrive smagsoplevelserne. Med forskellige smagsvarianter ved påfyldning, vil du opdage Kombucha brygningens eventyrverden. Vedligeholdelsen under kontinuerlig gæring er enkel. Din gæringsbeholder vil give dig indsigt hen ad vejen. Rengøring for bundfald i gæringsbeholderen er kun nødvendig ca. hver 3. måned, afhængig af den anvendte te. Tøm beholderen og fjern bundfaldet, når hanen, som er placeret flere centimeter over bunden, er tilstoppet. Hvis du bruger tilsætningsstoffer, såsom presset ingefær, direkte i din bryg, kan der være behov for hyppigere fjernelse af bundfald. Fjern ikke kulturen fra gæringsbeholderen, hvis der ikke er nogen grund til det. Mange folk vasker deres kultur ca. hver uge, hvilket er totalt unødvendig. Der er fare for forurening ligesom den negative påvirkning med evt. klorholdigt vand ikke er sund for kulturen. Kulturen arbejder bedst uberørt. Kun hvis kulturen får mug på overfladen, skal den vaskes. Det bedste at gøre, hvis mug forekommer, er at kaste kulturen bort. Hvis du ingen erstatningskultur har, kan du prøve at vaske den i en blanding af citronsaft og eddike. Deling af kulturen hver uge er en anden unødvendig opgave. Lad kulturen udføre sit arbejde uforstyrret. Kun når kulturen bliver for stor (optager for meget plads) kan du tage den op. Hvis kulturen vokser sig for stor, fjerner du den, deler den og kommer et stykke af den delte svamp i gæringsbeholderen. Den gør ikke noget, hvis kulturen lægger sig på bunden af gæringsbeholderen; der vil altid vokse en ny kultur frem på overfladen. Så bekymrer dig ikke om det og lad ikke børn kigge i gæringsbeholderen hele tiden og igen. I Rusland og Polen er Kombuchabrygning hemmelig for børnene. De må ikke betragte kulturen fordi de vil synes at den ikke ser særlig appetitlig ud. Og børnene vil måske defor ikke kunne overtales til at drikke Kombucha. Folk med Diabetes og Candida bør først aftappe Kombucha når den er godt gæret, og må ikke drikke fra gæringsbeholderen før efter nogle få dage efter der er fyldt op. Indtil bryggen er gæret godt i gæringsbeholderen, drikker man af den aftappede drik. Hvis du føler at din kultur ikke opfører sig efter hensigten, kan du tilsætte en flaske købt Kombucha fra en udvalgt butik (kun England og Tyskland) Ønsker du mere information, kan du læse 'Kombucha - for your Health & Healing af Aliek & Mari Bartholomew, Kan købes hos 'Harmonic Health' pris £14.75 incl. porto, 36, Braemar Allé, London N22 7BY Tlf.: 0208881 9106 Fax. 020889 1426 e-mail: trevor@harmonic-health.com ANSKAFFELSE AF GÆRINGSBEHOLDER(E) Du kan via nettet købe "glas-dispensere", her i Danmark hos bl.a. Bendt Brandt. Kan anvendes til fremstilling af Kombucha ved hjælp af den kontinuerlige gæringsmetode. 8 liters beholder og 5 liters beholder
|
|
©2002 e.fahlberg | e-mail: f@hlberg |